Godt at være indeblæst
Det er ikke altid at man selv kan bestemme hvornår man vil sejle. I øjeblikket driver der et lavtryk med vind på 20-25 m/s forbi os, men måske kan vi sejle de 1000 sømil til Spanien når det har passeret? Det må vi se til den tid.
Horta på Azorerne er dog en god havn at være indeblæst i. Det er ikke kun havnepengene på 8.50 euro/nat jeg tænker på, men alle de mennesker vi møder her. Og der er et mødested som for langturssejlere er legendarisk: Peter´s Café Sport.
Her udveksler vi historier med besætningen fra søværnets skibe Thyra og Svanen. “I er velkomne på besøg i morgen,” siger de. Vi skåler med besætningen fra det svenske skoleskib Gunilla og inviteres også ombord der. Vi hører røverhistorier fra sejlere fra hele verden og vi kan ikke gå mange meter i byen uden at møde mennesker vi kender. Væggene på Café Sport er tapetserede med standere fra Bora-Bora Yacht Club, Hong Kong Royal Yacht Club og andre mere eller mindre kendte steder på hele kloden.
“Vi sejlede fra New York og her til på otte dage,” fortæller maskinmesteren fra en superyacht som kom ind samme dag. “Vi brugte 64000 liter diesel på den tur, men for ejeren betyder den omkostning ingenting.”
Det er på Café Sport at sejlere som finansierer sin rejse ved at spille musik sender hatten rundt efter et show. Man byder en sejler på en øl, og dagen efter bliver man selv budt af en anden.
I Horta møder vi et portugisisk filmteam. “Må vi filme jer til et dokumentar-program om langturssejlads?” Så laver vi tv for anden gang på denne sejltur.
“Vil I være med i vores podcast?” spørger Andy fra sejlerpodcasten On the wind sailing. Så mødes vi i deres hyggelige Isbjörn og får endnu en ny oplevelse.
Vi vil helst selv kunne bestemme hvornår vi skal sejle, men nogle gange er det næsten bedre når man er tvunget til at blive i havn.